Når du har med heste at gøre, har du også brug for strigler.

Alle heste skal strigles – som minimum inden de skal rides.

Her på siden har vi samlet vores store udvalg af strigler til din hest, og du finder både gnubbere, forskellige børster og hovrensere.

De rette hestestrigler giver dig de bedste forudsætninger for at rense din hest og gøre pelsen fin og skinnende, så tag et kig på siden og find lige de strigler, du mangler.

Hvilke strigler skal du have til din hest?

Hvis du ikke er sikker på, hvilke strigler du har brug for til din hest, giver vi dig en lille guide her.

Der er nogle basale strigler, som du må have til din hest:

  • En gnubber
  • En hård børste til kroppen
  • En blød børste til kroppen
  • En plastikstrigle til man og hale
  • En hovrenser

En gnubber er god til at få genstridigt snavs væk, som sidder i pelsen, og få støv ud. Herefter bruger du en børste med stive hår til at få alt det skidt og snavs væk, som gnubberen lige har løsnet. Som en ekstra finish kan du bruge børsten med bløde hår for at få det allersidste væk og gøre pelsen ekstra skinnende.

En hovrenser er et utroligt vigtigt redskab at have i samlingen. Den kan i sidste ende sørge for, at din hest ikke bliver halt af at gå længe med en sten i hoven. I vinterperioden er den også god at have med, hvis du rider en tur i sne, og der samler sig store klumper af sne under hovene, som ikke ryger ud af sig selv.

Derudover kan du også bruge flere andre strigler, som du kan se i vores udvalg.

Opbevar dine strigler i en strigletaske

Det er en god idé, at du passer godt på dine strigler, så de holder længst muligt. Derudover er det en praktisk måde at opbevare dem på, hvis de skal flyttes rundt i stalden, eller du skal til stævner. Strigletasker fås både i stof og som en kasse lavet af plastik, og i vores udvalg finder du dem desuden i flere farver og mønstre, så både børn og voksne kan finde en, der falder i deres smag.

I en strigletaske kan du også opbevare dine stigbøjler, hvis du har brug for at skifte til en anden type. Tag et kig og find de strigler og strigletaske, du har brug for.